Efter et underskud på 3,5 millioner kroner stopper Jens Pasgaard samarbejdet med Gasa Odense Frugt og Grønt:
- Som det fremgår af regnskabet, er det ikke gået så godt, og vi var enige om at stoppe samarbejdet med Jens Pasgaard, siger bestyrelsesformand Mogens Christensen til Fyens Stiftstidende.
Han siger endvidere til avisen, at han håber på at kunne præsentere en ny mand på posten efter sommer.
Det store underskud forklarer ledelsen med, at der har været store problemer i forbindelse med interne styresystemer. I 2009 vil virksomheden derfor gennemgå forretningsgangen og har dertil planer om at indkøbe et nyt it-system, så vareflow og afregninger kan følges uge for uge.