23948sdkhjf

Væksten fortsætter i Irma

I 2008 har Irma åbnet otte nye butikker, omsætningen er steget til 115 millioner kroner og resultatet er på niveau med de bedste i kædens 122-årige historie.
Irma A/S har i 2008 øget sin omsætning med 5,4 procent, så den samlede omsætning udgør 2,251 milliarder kr. ekskl. moms. mod 2,136 milliarder kr. i 2007. Resultatet blev et overskud på 70,1 millioner kr. før skat mod 75 millioner kr. året før, som var kædens bedste resultat nogensinde. Ledelsen er godt tilfredse med denne udvikling:

- For os har 2008 været et historisk år. Vi åbnede vores første butikker på Fyn og i Jylland. I året afsluttede vi også vores omfattende moderniseringsprogram af alle vore butikker. Samtidig oplevede hele Danmark - og verden - den pludselige recession, der ramte i sidste kvartal. På denne baggrund er vi stolte over, at vi har kunnet præstere et resultat, der er på niveau med de bedste, vi har haft, siger adm. direktør Alfred Josefsen.

Irma har også gennem de seneste måneder mærket, at forbrugerne er blevet mere fokuserede på pris. Derfor har kæden i år introduceret et nyt kvalitetsprisprogram, hvor man har sat de faste priser ned på 200 af Irmas mest populære varer.

- Det har vores kunder taget godt imod. Det kommer til gengæld til at koste noget avance for os i 2009, så vi forventer at få et lavere resultat. Til gengæld ser det ud til, at vi kan fastholde vores omsætning på samme niveau som i 2008, siger Alfred Josefsen.

Det seneste halve år har discountsektoren haft den store vækst i dagligvarehandelen.

- Irma vil kæmpe mod hele discountkulturen. Vores våben er og bliver ved med at være kvalitet. Det vil sige et stadig større udvalg af økologiske, miljørigtige, sunde, sanselige og lækre varer, siger Alfred Josefsen.

Irma omfatter nu i alt 82 butikker. For 10 år siden var antallet 55.

Kilde: Irma

Læs mere om: Irma
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094