Slagteriets talsmand, advokat Anker Laden Andersen, vil ikke ud med mange oplysninger, men fortæller til Nordjyske Stiftstidende, at der er gang i seriøse forhandlinger med flere interesserede købere.
Der er stor forsigtighed i branchen på grund af finanskrisen, udtaler Anker Laden Andersen, der dog forventer en afklaring af slagteriets fremtid inden sommerferien.
Han nævner desuden over for avisen, at der også kan blive tale om en anden løsning for slagteret, hvor den nuværende ejerkreds evt. selv starter op igen med et lidt ændret koncept. I modsætning til tidligere kan der blive tale om produktion af svin med svær på.