23948sdkhjf

Småkageproducent udnævnt som Kongelig Hofleverandør

Dansk Cookie Industri i Nr. Snede har fået det fornemme prædikat Kongelig Hofleverandør.
Adm. direktør Brian Rønsholt vurderer, at udnævnelsen får stor betydning for virksomhedens eksport til Kina, Sydøstasien og USA. Virksomheden har i dag kunder i mere end 120 lande.

- Vi betragter det som et vigtigt skulderklap og en yderligere opmuntring til at sætte fart på vores innovative strategi, udtaler han ifølge AOH.dk.

Prædikatet Kongelig Hofleverandør tildeles firmaer og enkeltpersoner, der har haft langvarig og regelmæssig samhandel af et vist omfang med Hoffet. Udover samhandel er det også en forudsætning, at firmaet er veletableret, økonomisk solidt, velledet og velrenommeret.

Tildeling af prædikat som Kongelig Hofleverandør sker efter en meget gammel tradition i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.

Dansk Cookie Industri A/S er en af de største småkagevirksomheder i verden med to state-of-the-art fabrikker og hovedkvarter beliggende i Danmark. Desuden ejes datterselskaber i USA, Kina og Rusland.




Kilde: AOH.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079