23948sdkhjf

Danish Crown øger salget i Polen

Efter at have ligget underdrejet gennem længere tid er det polske marked for udskæringer fra Danish Crown igen ved at vågne op.
- Siden årsskiftet har de solgte mængder ligget over niveau for samme periode sidste år, og det er sket til svagt stigende priser, fortæller Jens Rahbek, eksportchef for det østeuropæiske marked.

- Vi er foran i mængder og ser lyst på fremtiden. De polske slagtninger har været for nedadgående, og det har givet stigende noteringer i landet. Vi forventer derfor en god efterspørgsel hen over sommeren til stigende priser, siger Jens Rahbek, der glæder sig over at den polske zloty har ligget rimeligt stabil siden starten af januar.

- Det har været en stor udfordring at sælge fersk kød i Polen med en stærk reduceret valuta, og derfor vil en positiv udvikling i zlotyen direkte påvirke indtjeningen, siger han og fortæller, at det er Danish Crowns egne udskæringer, så som skinker, forender, brystflæsk, nakker og kamme, der sælges på det polske marked.

Udover at Danish Crown har nydt godt af den stigende efterspørgsel i landet har også Danish Crowns egen udbeningsafdeling i Kolo, været i stand til at øge omsætningen.

- Produktionen af fersk kød i Kolo har været stigende, og den er løbende sendt ud til både det polske marked, og til lande som Rumænien, Bulgarien, Tjekkiet og også de baltiske lande, siger Jens Rahbek.

Kilde: Danish Crown / www.danishcrown.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125