23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arla undersøges af svenske konkurrence-myndigheder

Det svenske Konkurrensverket kom tirsdag den 28. april på et uanmeldt besøg på Arla Foods' kontor i Stockholm.

Baggrunden for besøget er, at de svenske konkurrencemyndigheder ønsker at undersøge Arla Foods og selskabets leveringsaftale med Coop Sverige. I den forbindelse havde de svenske myndigheder samtidig bedt sine danske kolleger i Konkurrencestyrelsen om at gennemføre et lignende besøg på Arla Foods' hovedkontor i Viby.

- Jeg ser med stor alvor på denne sag. Arla Foods samarbejder naturligvis fuldt ud med myndighederne i deres undersøgelser og følger sagen meget nøje. Vi ønsker at komme helt til bunds i sagen og håber, at den kan afsluttes hurtigt, siger adm. direktør Peder Tuborgh.

Peder Tuborgh henviser til at Arla Foods' retningslinjer og politik på dette område netop skal sikre at, der ikke foregår noget ulovligt i virksomhedens adfærd på markedet.

- Vi har indskærpet reglerne for markedsadfærd og alle kender reglerne. Det skulle overraske mig meget, hvis Arla Foods har indgået ulovlige aftaler, siger Peder Tuborgh.

Arla Foods lægger stor vægt på, at alle medarbejdere i fuldt omfang samarbejder med konkurrencemyndighedernes repræsentanter i de igangværende undersøgelser.

Kilde: Arla Foods / www.arlafoods.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04