Carlsberg har nu sat en investeringsbank på opgaven om at opsøge investorer til at overtage milliardprojektet ”Vores By”. Bryggeriet ønsker ikke længere selv at stå med ansvaret for byggeprocessen, skriver Børsen i dag.
ATP er i spil som en mulig ny ejer, men Michael Nielsen, der er direktør i ATP Ejendomme udtaler, at han ser store udfordringer i projektet, der både rummer boliger og kontorer.
Værdien af Valby-grunden er vanskelig at opgøre. Eksperter har tilbage i 2006 i Børsen vurderet, at Carlsberg ville kunne score en gevinst på 5-7 mia. kr. fra byggeprojekter og efterfølgende salg af størstedelen af basen i Valby. Samtidig blev den samlede værdi af de forestående byggeprojekter i Valby vurderet til 10-12 mia. kr.