Torben Poulsen mener, at Danish Crown sagtens kan danne et nyt selskab, så det bliver muligt at ansætte medarbejdere på helt andre vilkår, end der gælder for branchen i dag.
- Det vil han aldrig komme igennem med. Vi vil ikke finde os i, at der bliver etableret et nyt selskab med nye overenskomster. Der vil ikke blive slagtet en eneste gris, siger John Christiansen, der er formand for fødevareforbundet NNF i Nordjylland.