Det bliver Michael Brockenhuus-Schack, der til daglig driver landbrug på Giesegaard ved Ringsted, der kommer til at stå i spidsen for den kommende organisation Landbrug & Fødevarer, skriver DR P4 Sjælland.
- Fusionen drejer sig om at sikre politisk gennemslagskraft gennem et tættere samarbejde i vores erhverv. Landbrug & Fødevarer vil repræsentere mangfoldigheden og bredden i vores erhverv, fra deltid til heltid, fra økologi til konventionel og hele kæden fra jord til bord, siger Michael Brockenhuus-Schack ifølge DR.