23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Husholdningssalt gør færre syge

Siden juli måned år 2000 er husholdningssalt og brødsalt blevet tilsat jod i Danmark, da undersøgelser i 1990'erne viste, at danskerne led af jodmangel. Jodberigelsen viser nu, at danskerne får det anbefalede niveau.

Jodberigelsen bevirker samtidig, at færre får forstørret skjoldbruskkirtel og forhøjet stofskifte, skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Det blev besluttet at berige salt med jod, da en række undersøgelser gennem 1990'erne viste en udbredt jodmangel, en høj forekomst af forstørret skjoldbruskkirtel (struma) og et for højt stofskifte hos ældre i Danmark.

Indtagelsen af jod er steget

Efter jodberigelsen blev iværksat, er den gennemsnitlige udskillelse af jod i urinen steget med ca. 50 mikrogram pr. liter om dagen til lige over 100 mikrogram i 2004, hvilket svarer til det anbefalede niveau. Det betyder altså, at danskerne ikke længere har jodmangel, men får tilstrækkeligt jod.

Færre mangelsygdomme er resultatet

Statusundersøgelserne viser, at færre personer har forstørret skjoldbruskkirtel i 2008, end før jodberigelsen blev iværksat. Forekomsten af for højt stofskifte er også lavere i dag, ligesom antallet af nye brugere af medicin mod forhøjet stofskifte er faldet lidt. Forekomsten af for lavt stofskifte er dog steget lidt.

Overvågning er fortsat nødvendigt

Både for høj og for lav jodindtagelse øger risikoen for stofskiftesygdomme. Selv om effekten af jodberigelsen overvejende er positiv, er det derfor vigtigt fortsat at følge danskernes indtagelse af jod og udviklingen i stofskiftesygdomme i befolkningen.

Bag de nye konklusioner står Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme i samarbejde med Aalborg Sygehus, Bispebjerg Hospital, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed samt DTU Fødevareinstituttet.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03