23948sdkhjf

Frasalg styrker Aller Petfood

Salget af Aller Mølle strømliner nu virksomhedens fokus på petfood markedet, hvor familefirmaet har ekspansive visioner.
For den danske petfood producent, Aller Petfood, har udviklingen i samfundet været katalysator for en række forandringer, der nu gør det muligt at strømline virksomheden. Aller Petfoods adm. direktør og medejer, Henriette Bylling siger i en pressemeddelelse:

- Vi er fjerde generation i familiefirmaet, der har eksisteret siden 1921. Frem til i dag har vi haft to forretningsområder, pet food som jeg står for - og det regionale korn- og foderstoffirma, Aller Mølle A/S, ledet af min far, Povl og bror, Frederik. Begge selskaber ejet af vores holdingselskab, Povl Bylling ApS.

Som i enhver anden familievirksomhed har familien Bylling holdt godt øje med udviklingsmulighederne inden for begge deres forretningsområder, men de seneste års hastige strukturudvikling inden for dansk landbrug har medført ændrede krav til foderstofleverandøren. På den baggrund konkluderede familien at et fraslag af Aller Mølle A/S ville være et godt træk for firmaet. Det er nu solg til DLA Groups selskab Dan Aller Holding A/S.

Aller Petfood har i dag tre fabrikker, én i Danmark og to i Rusland og der er planer om yderligere ekspansion på tegnebrættet:

- Vi oplever en meget spændende udvikling, bl.a. i forbindelse med vor ekspansion i Østeuropa, siger Henriette Bylling og fortsætter:

- Denne strømlining af vores virksomhed gør os i stand til at tage et klart sigte på de mange spændende muligheder inden for petfood, helt fri for at skulle fordele kræfterne mellem to meget forskellige og krævende forretningsområder. Det potentiale vi ser i petfood markedet, viser med al tydelighed, at det er her vi skal lægge vore kræfter, og selv om det kan være trist at sige farvel til Aller Mølle efter alle disse år, kan vi nu gå styrket ind i fremtiden, siger hun afsluttende.

Kilde: Aller Petfood / www.aller-petfood.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079