23948sdkhjf

Carlsberg sikrer fodboldsponsorat

Så er det sikkert og vist. FA Cup’en, Wembley og det britiske landshold bliver sponseret af Carlsberg frem til 2014.
Carlsberg har indgået en 4-årig aftale med det britiske fodboldforbund FA. Sponsorskabet vedrører Wembley, FA Cup’en og det engelske landshold. Beløbet for aftalen, vil bryggeriet ikke oplyse.

- Vi er glade for den nye kontrakt, som skal løbe fra 2010 til 2014. Det giver arbejdsro og gode muligheder for at planlægge brugen af sponsoratet. Jeg vil ikke fortælle, hvor meget vi har betalt. Kun at den nye kontrakt - og beløbet - afspejler at verden er ramt af en finanskrise, siger Keld Strudahl, der er international sponsordirektør i Carlsberg.

Carlsberg ligger endvidere i forhandlinger med UEFA om Europamesterskaberne i fodbold. Bryggerigiganten er sponsor til og med 2012 i Polen/Ukraine, men har nu indledt samtaler om årene 2016 og 2020.

Kilde: EPN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094