23948sdkhjf

Landbrug & Fødevarer hilser regeringspakke velkommen

Landbrug & Fødevarer hilser regeringens vækstpakke velkommen. Der er brug for den, både for at sikre adgang til finansiering af sunde investeringsprojekter i landbruget og til at hjælpe eksporten på vej.
- Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fortjener ros for vækstpakken. Pakken er ikke blevet en blød pakke, af den slags man ikke ønsker sig til jul. Tværtimod vil pakken både hjælpe eksporten og give bedre adgang til finansiering af sunde investeringsprojekter, siger Carl Aage Dahl, adm. direktør i landbrug & Fødevarer i en kommentar til den vækstpakke som regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance netop har indgået forlig om.

Carl Aage Dahl hæfter sig især ved, at pakken omfatter hele erhvervslivet, også landbruget:

- Der er et stort investeringsbehov i landbruget netop nu, og vi ved at investeringer i landbruget også gavner beskæftigelsen i byggeriet og agroindustrien. Investeringerne vil samtidige sikre råvaregrundlaget i fødevareindustrien og styrke eksporten. Derfor er det meget glædeligt at landbruget er kommet med i vækstpakken.

- Pakken vil være med til at løsne op på den kreditklemme, som landbruget er kommet i. En række dygtige landmænd har siden finanskrisen startede haft store vanskeligheder med at få finansieret sunde og levedygtige investeringsprojekter. Vi havde gerne set, at der blev afsat flere penge til statsgaranterede lån men vi må tage dette som et udgangspunkt. Vi forventer, at sagen tages op igen politisk, når garantierne er opbrugt mhp. at tilføre yderligere midler.

- Initiativerne til eksportfremme er et skridt i den rigtige retning. Men vi ser frem til, at det følges op med forbedring af eksportkreditordningen gennem lavere priser og kreditadgang til flere markeder. Det vil især gavne de store virksomheder, herunder fødevarevirksomhederne, der tilsammen står for en meget stor del af den danske eksport, siger Carl Aage Dahl.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078