23948sdkhjf

Optimismen på vej tilbage hos SMV'er

Landets små og mellemstore virksomheder ser de første spæde tegn på, at krisen er aftagende. Det viser en ny konjunkturanalyse fra Håndværksrådet.
- For første gang siden krisen for alvor tog fart tør den lille tømrer, automekaniker og bager nu tro på, at det lysner. Det er særdeles positivt, og selvom tegnene indtil videre er spæde, er det nok til at indgyde mod i de mange SMV'er, som det seneste år har siddet håbløst fast i kreditklemmen, siger Håndværksrådets cheføkonom Jacob Thiel i en kommentar til undersøgelsen.

I alt har 967 små og mellemstore virksomheder inden for både service-, bygge- og fødevarebranchen besvaret Håndværksrådets konjunkturspørgeskema. Konklusionen er, at langt de fleste virksomheder fortsat er under stærkt pres af krisen.

- Den dårlige nyhed er, at krisen stadig kradser, og at intet, regeringen hidtil har gjort, for alvor har kunnet løse det problem. Den gode nyhed er, at den nedadgående spiral, mange SMV'er har siddet fast i siden 2006, nu ser ud til at være brudt, siger Jacob Thiel.

SMV'er under pres
Håndværksrådets helt nye undersøgelse viser, at krisen ikke har sluppet sit tag i Danmarks små og mellemstore virksomheder.
  • Manglende efterspørgsel og problemer med at få lån i banken er fortsat hovedudfordringerne for de små og mellemstore virksomheder.
  • Ca. hver femte af byggevirksomhederne og godt 40 pct. af industrivirksomhederne angiver, at de er meget hæmmet af manglende efterspørgsel.
  • Halvdelen af virksomhederne svarer, at de stadig er begrænset af manglende finansiering.
  • [li][Næsten hver sjette virksomhed, som har fået et nej i banken, har en forventning om et bedre resultat i år sammenlignet med sidste år./li]

Du kan læse hele konjunkturanalysen her.



Kilde: Håndværksrådet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079