Årets resultat efter skat endte på 18,1 mio. kr. mod 23,7 mio. kr. året før.
- Årets resultat og finansielle udvikling er som forventet , set i lyset af den globale markedssituation, noterer selskabet i regnskabsopgørelsen.
Egenkapitalen er i perioden faldet med knap 43 mio. kr., men ligger stadig højt på godt 101 mio. kr.
Virksomheden venter også et positivt resultat i det nye regnskabsår, dog på et lavere niveau.
Newtec udvikler, producerer og afsætter avancerede veje- og pakkemaskiner til frugt og grønt. Hovedparten af virksomhedens produkter afsættes til eksport.