23948sdkhjf

Rieber & Søn sælger mærkevare til Lantmännen

Rieber & Søn har solgt mærkevaren Sopps med tilhørende portefølje af pastaprodukter til Lantmännen Cerelia.
Den norske koncernchef Patrik Andersson (foto) forklarer, at salget af Sopps er en del af koncernens program "Our Future".

- Vi har tidligere sagt, at vi skal fokusere på kernevirksomheden. Salget af Sopps vil give den norske virksomhed større mulighed for at fokusere på produktudvikling og nylanceringer, der kan medføre vækst og øget lønsomhed, siger han i en pressemeddelelse.

Pasta er en varekategori, som koncernen videredistribuerer som handelsvare, hvorfor det ikke i tilstrækkelig grad er muligt at udnytte sine kompetencer inden for produktudvikling eller position som smagsvinder på lokale markeder.

Salget af Sopps vil give koncernen en gevinst på omkring 50 mio. Nkr. Det forventes, at overtagelsen vil finde sted omkring årsskiftet. Købet er betinget af godkendelse fra de norske konkurrencemyndigheder. Sopps har en årlig nettoomsætning på omkring 60 mio. Nkr. Ingen ansatte berøres i forbindelse med transaktionen.

Om Rieber & Søn
Den norske koncern Rieber & Søn ASA har i Danmark forretningsenheden Rieber & Søn Danmark A/S, som udover K-Salat og Bähncke i Danmark også repræsenterer Denja i Norge og K-Salat i Sverige. Rieber & Søn Danmark A/S har produktion i henholdsvis Skælskør og Havnsø.

Kilde: Rieber & Søn ASA

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08