23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt Danisco-enzym løser tilsmudsningsproblemer i mejeriindustrien

Et nyt enzym fra Danisco højner mejeriernes kapacitet med op til 15 procent på grund af kortere driftsstop.

Et almindeligt problem ved UHT-behandling af mælk, der medfører lange driftsstop og et stort forbrug af rengøringskemikalier, kan løses effektivt og naturligt med en ny unik enzymløsning fra Danisco.

FoodPro® Cleanline er udviklet til at løse problemet med tilsmudsning af udstyr til UHT-behandling. Mejerierne kan have fordel af længere intervaller mellem rengøringen og kan dermed øge kapaciteten med op til 15% på grund af kortere driftsstop.

Det reducerede forbrug af skrappe rengøringskemikalier og energi til selve rengøringsprocessen er helt i tråd med det fokus, der er på miljøet i dag. Derudover forbedres mælkens emulsionsstabilitet, og det frie kolesterol kan reduceres med op til 80%.

Patenteret teknologi

Tilsmudsning er en daglig udfordring for mejeriindustrien; den finder sted, når karamelliserede proteiner adskilles fra mælk og mælkebaserede produkter under varmebehandlingen og danner aflejringer på pladevarmevekslernes overflade. Det betyder, at der opstår et modtryk i systemet, som kun forsvinder ved at slukke varmebehandlingsenheden og rengøre den.

FoodPro® Cleanline er baseret på en teknologi, som Danisco har patent på, og løser problemet ved at modificere den phospholipase, der naturligt findes i mælk, og derved begrænses mælkeproteinernes evne til at sætte sig fast på varmeveksleren.

Lav og omkostningseffektiv dosering

Der kræves kun en lille dosering – 100 ml af enzymløsningen til 10.000 liter mælk – og det gør FoodPro® Cleanline meget omkostningseffektiv.

- Da rengøringskemikalier er meget dyre, tjener enzymløsningen sig ind alene, fordi den overflødiggør én rengøringscyklus om dagen, siger Aart Mateboer, Enzyme Business Unit Director, Danisco.

- Enzymer er naturens egne katalysatorer og er langt mere effektive end kemikalier, supplerer han.

Succesfuld test på mejerier

Test i kommerciel skala på flere mejerier har vist, at FoodPro® Cleanline virker. Det flydende produkt tilsættes mælken og kræver ingen ændringer af processen. Men hvad sker der med enzymerne i de færdige mejeriprodukter? Aart Mateboer forklarer:

- Når enzymet har gjort sit arbejde, deaktiveres det i pasteuriseringsprocessen. Derefter er det blot et protein blandt de øvrige mælkeproteiner.

Det årlige globale forbrug af UHT-behandlet mælk var 38 millioner ton i 2008, og forbruget vokser især i Kina.

Kilde: Danisco

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03