23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danisco investerer i dyrefoder og miljøbeskyttelse

Danisco A/S har netop indgået aftale om køb af agri-biotekselskabet Sorbial og øger dermed sine investeringer i mikrobielle løsninger til dyrefoder og miljøbeskyttelse.

Sorbial havde en omsætning på mere end 1 mio. euro i 2008 og er et innovativt selskab i den franske koncern Vallée. Selskabet beskæftiger sig med udvikling, produktion og applikation af mikrobielle produkter til den animalske landbrugsproduktion og affaldsbehandling. Købet styrker Daniscos kompetencer inden for ernæringsrigtige løsninger til den animalske landbrugsproduktion og beskyttelse af miljøet.

Udvider inden for Animal Nutrition

Købet omfatter ekspertise inden for forskning og udvikling samt teknisk service, en produktportefølje bestående af rettighederne til unikke stammer af Lactobacilli og adgang til det vigtige EU-marked for teknologier som mikroorganismer til foder*.

- Dette opkøb bygger videre på købet af Agtech Products, som vi offentliggjorde i oktober 2008, siger James Laughton, Executive Vice President, Danisco Animal Nutrition og fortsætter:

- Det styrker vores ambition om at være førende inden for ernæringsrigtige løsninger, da vi nu bliver i stand til at tilbyde spændende og innovative produkter til vores kunder i både EU og Nordamerika.

Styrkelse af Cultures’ førende position

- Dette strategiske skridt styrker vores globale lederposition på markedet for fødevarekulturer, tilføjer Doug Willrett, Executive Vice President, BioActives, Cultures-divisionen.

- Sorbials ekspertise og patentbeskyttede stammer vil fremskynde vores produktudvikling baseret på naturlige teknologier, der kan skabe bæredygtige løsninger til dyrefoder og miljøbeskyttelse, afslutter han.

Daniscos Cultures-division oplever i øjeblikket stærk vækst med en omsætning på 72 mio. euro (537 mio. kr.) i 1. kvt. 2009/10, en stigning på 13% i forhold til sidste år.

*Mikroorganismer til foder indeholder levedygtige, gavnlige mikroorganismer, der forbedrer dyrenes fordøjelse og trivsel.

Kilde: Danisco

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03