23948sdkhjf

Danish Crown fusionerer svenske virksomheder

De svenske myndigheder har nu godkendt fusionen mellem KLS, Ugglarps og DC Livsmedel. Det nye selskab, KLS Ugglarps, bliver dermed Sveriges næststørste slagterivirksomhed.
De tre selskaber har tidligere alle været ejet af Danish Crown og indgår nu i KLS Ugglarps, der er 100 procent ejet af Danish Crown.

- Der er tale om en formel fusion, fordi vi i praksis har knyttet de tre selskaber tæt sammen fra starten. Vi har blot ventet på den officielle godkendelse fra de svenske myndigheder, siger Karsten Deibjerg Kristensen, direktør i DC Nordic.

Det nye selskab udnytter mulighederne i en forenklet struktur inden for administration og regnskab, samt fordelene ved at indkøb og salg bliver tættere koordineret. Dermed bliver planlægningen bedre, og alt i alt betyder det en bedre udnyttelse af ressourcerne, forklarer Karsten Deibjerg Kristensen.

- Den store udfordring har været at sammensmelte to stærke virksomheder, hvor KLS var et tidligere kooperativ, og Ugglarps et privatejet slagteri. Det er to meget forskellige forretningskonstruktioner med forskellige kulturer og værdier. Jeg synes, det er lykkedes meget godt, og vi er kommet godt i mål, så vi nu har et solidt udgangspunkt for at udvikle vores interesser i Sverige.

Kreaturslagteriet Team Ugglarps var tidligere et datterselskab i DC Livsmedel og indgår nu som datterselskab i det nye selskab KLS Ugglarps.

KLS Ugglarps er nu Sveriges næststørste slagteri virksomhed med faciliteter i Ugglarps ved Trelleborg og i Kalmar. Virksomheden slagter på årsbasis godt 500.000 svin, cirka 52.000 kreaturer og omkring 20.000 får og lam. Virksomheden beskæftiger godt 400 medarbejdere.

Kilde: Danish Crown

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109