23948sdkhjf

19 fagkonkurrencer på Foodexpo

Sundhed på jobbet, ordentlig mad i kantinen og motion på arbejdet – det er hovedtemaerne, når Skandinaviens største fagmesse for detailhandelen, hotel-, restaurant- og fødevarebranchen, Foodexpo, åbner dørene 24. januar i MCH Messecenter Herning.
Skandinaviens førende fødevaremesse Foodexpo sætter i år fokus på danskernes sundhed, og for første gang nogensinde bliver Nordens Bedste kok udnævnt i forbindelse med messen i Herning. Messen vil denne gang have de tre temaområder: WineExpo, Øl & Gastronomitorvet samt Det Sunde Liv.

WineExpo: Særligt område for vine og eksklusive mærker inden for whisky og cognac. Her kan udstillerne invitere deres kunder til eksklusiv smagning. WineExpo er kun åbent for udstillernes professionelle kunder.

Øl & Gastronomitorvet: Øl fra små danske mikro-bryggerier, delikatesser, chokolade og farverige krydderier er blot nogle af de produkter, der vanen tro kan findes på Øl & Gastronomitorvet. Her findes små og mindre producenter af specialprodukter i en hyggelig og intim atmosfære – hvor der bliver sat fokus på smag og kvalitet i topklasse.

Det Sunde Liv: Et særligt opbygget kantineområde, der bl.a. sætter fokus på sund mad i kantinen.

Danmarks sundeste mad
Igen i år er der en stor sund mad-konkurrence på Foodexpo, hvor udstillerne kan indsende deres bedste bud på Danmarks sundeste mad. Kategorierne er opdelt i Pålæg, Mellemmåltid og Drikkevare. Et dommerpanel bestående af Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsrådet, Ernæringsekspert Orla Zinck og teammanager for det danske kokkelandshold Per Mandrup vil gennemgå, teste og prøvesmage samtlige produkter. Herefter vil 10 produkter blive nomineret inden for hver kategori. Vinderen af hver kategori: Pålæg. Mellemåltid og Drikkevare bliver offentliggjort på Foodexpos åbningsdag.

19 fagkonkurrencer – heraf 14 Danmarksmesterskaber
Udover Året Nordiske Kok, dystes der blandt andet også om de prestigefyldte DM-titler Årets Kok, Årets Tjener, Årets Tjenerelev, Bedste slagter og Bedste bager på Foodexpo 2010. Hele 19 fagkonkurrencer finder sted på Foodexpo, heraf 14 Danmarksmesterskaber.

- Vi er stolte over, at så mange fagområder vælger at lægge deres fornemste konkurrence hos, og vi glæder os til at se Danmarks dygtigste fagfolk mødes i Herning for at dyste på faglighed, kvalitet, den gode smag og fornemme håndværksmæssige traditioner, udtaler projektleder Henriette Træholt, MCH.

Mere end 30.000 fagfolk besøgte Foodexpo i 2008. I 2010 løber messen af stabelen 24.-27. januar .

Kilde: MCH

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094