23948sdkhjf

DAT-Schaub øger omsætningen i 2009

Regnskabsåret 2008/2009 blev endnu et godt år for DAT-Schaub koncernen med god efterspørgsel på koncernens natur- og kunsttarme.
Også selskabets salg af ingredienser og tilsætningsstoffer er vokset tilfredsstillende i perioden.

Dette har medført, at alle koncernens produktions- og salgsselskaber har opnået tilfredsstillende, positive driftsresultater, oplyses dt i en pressemeddelelse.

Koncernomsætningen steg fra 2.166 mio. kr. til 2.511 mio. kr., medens driftsresultatet steg beskedent fra 245 mio. kr. til 247 mio. kr. Resultatet før selskabsskat steg tilsvarende fra 242 mio. kr. til 248 mio. kr. På grund af øgede selskabsskatbetalinger og minoritetsaktionærer faldt årets nettoresultat fra 188 mio. kr. til 179 mio. kr.

Koncernchef Jan Roelsgaard udtaler i forbindelse med offentliggørelse af årsregnskabet:

- Den rekordhøje verdensmarkedspris for svinetarme i 2008 har ikke kunnet opnås i hele 2009, men markedet er fortsat stærkt med god efterspørgsel. Koncernens stærke position inden for naturtarme blev i løbet af regnskabsåret styrket yderligere, idet koncernen 1. januar 2009 overtog 50 % af aktierne i selskabets største amerikanske kunde, Casing Associates LLC, hvilket er den væsentligste årsag til omsætningsstigningen.

Bestyrelsesformanden Niels Mikkelsen tilføjer:

- De seneste års gode priser på svinetarme har medført, at DAT-Schaub a.m.b.a pr. 1. oktober 2008 køber svinetarmene på markedsvilkår fra de danske ejere, slagteriselskaberne Danish Crown og Tican, hvilket har betydet, at ejerne ud over koncernens overskud i årets løb har modtaget et trecifret millionbeløb for leverede tarmsæt. Dette har selvfølgelig hjulpet med til at sikre en lidt bedre afregning til svineproducenterne.

DAT-Schaub koncernen beskæftiger sig udelukkende med produktion af og handel med natur- og kunsttarme, ingredienser, emballage og maskiner. Selskabet ejes af de danske andelssvineslagterier Danish Crown a.m.b.a. og Tican amba og beskæftiger ca. 1.800 medarbejdere inden for EU hvortil kommer ca. 1.400 medarbejdere på koncernens delejede fabrik i Kina.

Kilde: Danish Crown

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095