23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Eksplosiv stigning i eksport af øko-svin

Trods finanskrisen fastholder Friland salget af øko- og frilandskød på det danske marked.

Kødselskabet Frilands kunder har ligesom andre forbrugere spændt livremmen ind under det seneste års økonomiske krise. Det er dog først og fremmest luksusbøfferne, de skærer ned på, ens

de køber næsten samme mængde dagligvarer i form af økologisk hakkekød eller koteletter af Frilandsgris.

Det kunne 130 leverandører fra hele landet glæde sig over, da de på selskabets årsmøde fik præsenteret regnskabet. Årsmødet var samtidig en faglig dag for landmændene, som blandt andet

gav anledning til at diskutere optimering af kødkvægsproduktionen og muligheden for produktion af hangrise.

Kødselskabet Friland har 1100 øko- og frilands-leverandører. Selskabet har i det forløbne år haft en næsten uændret omsætning på 460 millioner kroner, hvoraf to tredjedele stammer fra salget af

økologisk kød. I det forløbne år har virksomheden haft særligt held med eksporten af økologisk svinekød, som trods faldende priser er øget med hele 44 procent. Indtjeningen lød i perioden på 1,3 mio. kr., mens resultatet før skat endte på 6.7 mio. kr.

På mødet var der stor glæde over den stadigt stigende eksport, men flere leverandører ytrede ønske om, at det økologiske kød bliver mere synligt blandt de danske forbrugere. Virksomhedens direktør, Karsten Deibjerg Kristensen varslede på årsmødet flere initiativer, som skal øge synligheden i Danmark – uden at det tager luften ud af virksomhedens fortsatte succes på eksportmarkederne.

Salget på hjemmemarkedet har i det forløbne år været nogenlunde stabilt for både Frilandsgris og det økologiske kød. Selskabet har dog mærket forbrugernes større forsigtighed på salget af

kødkvæg og Økologisk Ungokse, som er blandt de mest eksklusive oksekødsprodukter på markedet.

Kilde: Friland A/S

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079