Det samlede resultat for høsten 2009 blev 10 mio. tons. Tallet er foreløbigt, men så stort, at den statistiske usikkerhed ikke kan rokke ved rekorden, skriver Danmarks Statistik.
Større hvedearealFremgangen skyldes primært store stigninger i udbyttet pr. hektar, men også en om-fordeling af, hvilke kornarter der dyrkes. Høstudbyttet for vinterhvede er med 82 hektokilo pr. hektar kun lidt højere end sidste års høje niveau, men da hvedearealet er steget med 16 pct., er hvedehøsten gået frem fra 5 mio. tons i 2008 til 6 mio. tons i 2009. Næsten hver anden mark var i 2009 tilsået med hvede.
Markant stigning i udbyttet af vårbygFor vårbyg er produktionen på 2,5 mio. tons, hvilket kun er en smule mindre end i 2008. Den uændrede produktion af vårbyg er imidlertid opnået på et areal, der var 24 pct. mindre end sidste år, hvilket kun har kunnet lade sig gøre, fordi udbyttet pr. hek-tar er steget tilsvarende. For vinterbyg gælder, at arealet er vokset med 11 pct. og ud-byttet med 12 pct. Dette medførte, at produktionen steg med 24 pct. i 2009, så høsten af vinterbyg udgjorde 933.000 tons.
Stigning i rapshøstenDen samlede produktion af raps blev i 2009 på 635.000 tons, hvilket er stort set det samme som sidste år, men på et areal der er 5 pct. mindre.
Triticale eneste undtagelseOgså de mindre betydende kornsorter udviser stigninger i udbyttet pr. hektar med triticale som eneste undtagelse. Her er udbyttet pr. hektar det samme som sidste år. 52,5 hektokilo pr. hektar blev det til for triticale mod 52,7 i 2008.
Uændret bælgsædHøsten af ærter og anden bælgsæd ligger med ca. 22.000 tons 50 pct. over niveauet i 2008, men selv med denne stigning har bælgsæd forsat kun ringe betydning.