23948sdkhjf

Fusion i kølebranchen

De to kølefirmaer SA Køleteknik Grenaa og AL Køleteknik Skødstrup bliver slået sammen pr. 1. januar 2010. Det nye SA-AL Køleteknik bliver leveringsdygtig i alle former for køle-, frost-, klima- og varmepumpeanlæg til den danske industri.
- Processen med at samle de to virksomheder har været i gang siden november måned 2007, hvor Rune Høyer og jeg købte AL Køleteknik Skødstrup, fortæller Henrik Lund Rasmussen, som har været en del af kølebranchen siden starten af 1990'erne og været ejer af SA Køleteknik siden 2001.

- Fusionen sker nu, fordi vi ønsker, at vores virksomhed skal fremstå som en endnu stærkere samarbejdspartner, forklarer Henrik Lund Rasmussen.

Rune Høyer har været i kølebranchen siden 1999, da han kom i lære hos SA Køleteknik. Efter endt læretid var han i tre år ansat i firmaet Lillnord i Odder, inden han i 2007 købte sig ind i AL Køleteknik. Rune Høyer har siden overtagelsen af AL Køleteknik ApS i 2007 fungeret som daglig leder og har videreudviklet firmaet og udbygget forretningsområde såvel som kundekreds.

Fortsætter fra samme adresser
Det nye firma SA-AL Køleteknik vil fortsat beholde sine nuværende adresser i Grenaa og Skødstrup, oplyser de to partnere.

- Pr. 1. januar har vi en samlet stab på 14 mand, heraf 11 montører med mere en 125 års erfaring tilsammen inden for kølebranchen, fortæller Rune Høyer og uddyber, at firmaet
installerer og servicerer køleanlæg i hele Danmark inden for industri, supermarkeder, bagerier, hoteller, hospitaler samt fiskeri og skibsfart.

Certificeringer er på plads
Henrik Lund Rasmussen oplyser, at ISO 9001:2008-certificeringen er på plads i det nye selskab og at virksomhedens nye hjemmeside netop er gået i luften.

- Vi er i en branche, som løbende bliver underlagt nye regler og love fra både den danske stat og EU, og vores branche er indtil nu den eneste, hvor det ved national lov er vedtaget, at man skal være ISO-certificeret for, at man må installere og servicere køleanlæg. Og branchen er inde i en rivende udvikling, hvilket fortsat vil give os en masse udfordringer i hverdagen, afslutter Henrik Lund Rasmussen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079