- Jeg har talt med virksomheder, der siger, at julesalget udgør 50 procent af forretningen, og der er ingen tvivl om, at flere virksomheder simpelthen må lukke, hvis årets sidste måneder bliver dårlige, siger formand for brancheforeningen Danske Bryghuse og ejer af Virklund Bryghus Claus Tarstrup til Erhvervsbladet.
Han forventer dog, at julesalget ser ud til at blive nogenlunde stabilt for de fleste.
Samme melding kommer fra Dansk Supermarked, hvor de ofte dyrere mikroøl stadig ryger over disken som supplement til Royal Unibrew og Carlsberg, der står for hovedparten af de solgte juleøl.