Andelsmejeriet Naturmælk i Broderup ved Tinglev har haft en omsætning på 206 millioner kroner. Det udløser et overskud på 3,7 millioner kroner i regnskabsåret 2008/09.
Især ost og smør har bidraget til udviklingen og meromsætningen.
Året før var overskuddet på 4,7 millioner kroner og omsætningen var på 198 millioner kroner.
Mejeriet har i det forløbne år haft stor fokus på at øge kendskabsgraden i offentligheden og på at optimere produktionen.
Fremadrettet deltager Naturmælk i flere udviklingsprojekter, og mejeriet vil i det kommende år tilpasse og udvide sortimentet.