23948sdkhjf

Højteknologifonden støtter CT-scanner til slagterier med 11 millioner kroner.

12 fremtidsorienterede projekter får i alt 120 mio. kr. i udviklingsstøtte.
Automatiske maskiner på slagterierne skal være bedre. Det er udgangspunktet for at udvikle og implementere en on-line CT-scanner, der vil kunne tilføre automatiske maskiner viden om de emner, de skal håndtere.

En viden, som reelt overgår den menneskelige formåen, idet det bliver muligt at se ind i slagtekroppen.

Projektet retter sig i første omgang mod slagterierne, og der arbejdes med at kunne identificere mængden og fordelingen af kød, fedt og knogler, der varierer fra dyr til dyr.

Slagterikoncernen Danish Crown har fra begyndelsen støttet projektidéen og deltager som partner.

Højteknologifonden støtter forskningen med 11 millioner kr. over tre år.

Mere frisk frugt

Et andet projekt vil udvikle et system, som kan sikre mindre spild ved containertransport af frugt og grønt.

Målet er at udvikle en Ethylen Controller - en katalysator, som kan nedbryde ethylen og efterfølgende måle, om ethylen er fjernet fra containeren.

Mange frugter og planter producerer selv ethylen som et led i modningen og modner derved hinanden. Det er uheldigt for holdbarheden under transport og lagring i kølecontainere.

I dag udlufter man containerne, men det giver ingen garanti for, at man kommer af med al ethylen. Samtidig skal containerne efter udluftningen køles igen, og dermed bruges yderligere energi.

Det danske firma Kjærulf Pedersen (på billedet) står sammen med Danmarks Tekniske Universitet for forskningen og udviklingen,

Højteknologifonden støtter forskningen med 7 millioner kr. over de næste tre år.

Læs om alle projekterne på Højteknologifondens hjemmeside:
http://www.hoejteknologifonden.dk/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078