23948sdkhjf

Farlig soyadrik solgt på det danske marked

Den japanske soyadrik Bonsoy Soy Milk, som har vist sig at være sundhedsskadelig på grund af et alt for højt indhold af jod, er også solgt på det danske marked.
Bonsoy Soy Milk indeholder en meget høj koncentration af jod. Det betyder, at man med indtagelse af blot ganske små mængder af soyadrikken overskrider de acceptable grænseværdier for, hvor meget jod kroppen kan tåle.

I Australien har myndighederne rapporteret om ti sygdomstilfælde blandt personer, der har drukket Bonsoy-soyadrikken, som efterfølgende er fjernet fra markedet.

Efter Fødevarestyrelsens advarsel til forbrugerne og branchen har to danske virksomheder, Rømer Products A/S og Helsam A/S, henvendt sig til deres lokale fødevareregion og oplyst, at Bonsoy Soy Milk også findes i Danmark.

De to virksomheder har distribueret produktet til en lang række helsekostforretninger i hele landet og til salg i danske netbutikker.
Virksomhederne har nu iværksat tilbagetrækning af det farlige soyaprodukt fra det danske marked.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078