23948sdkhjf

Ny forskning skal undersøge fødevareemballage

Professor fra Handelshøjskolen i Århus har modtaget 11 mio. kroner til forskning, om hvordan fødevarers indpakning kan fremme sunde indkøb.
Hvordan kan fødevareproducenter på den bedste og mest effektive måde informere forbrugerne om en vares ernærings- og sundhedsværdi ved hjælp af indpakningen?

Det spørgsmål skal undersøges af professor Joachim Scholderer fra MAPP, Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, som har fået 11 mio. kroner fra Det Strategiske Forskningsråd til opgaven.

- I tidens løb har forskningsresultater vist, at forbrugerens endelige købsbeslutning foregår ved køledisken i supermarkedet, og til trods for forbrugernes stigende interesse for sundhed bruger de kun få sekunder på at tjekke varedeklarationen og generelt vurdere varens sundheds- og ernæringsværdi, så det siger sig selv, at al information på en fødevare skal være ekstremt præcis og letforståelig, siger Joachim Scholderer.

Han fortæller, at ud over varedeklarationen tager forbrugerne også stilling ud fra en række mere eller mindre tydelige informationskilder som varens navn, farve og generelle design.

- For at effektivere alle disse informationskilder vil vi vurdere effekterne af forbrugernes perception, opmærksomhed, informationsbehandling, forståelse og adfærdsvalg i forbindelse med en stor variation af sundhedssignaler og andre informationselementer på produktemballagen, og projektet vil identificere optimale kombinationer af disse, siger Joachim Scholderer.

Arla deltager også i projektet, og alle undersøgelserne vil blive udført med mejeriprodukter som case-eksempler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063