23948sdkhjf

Det sker: Årets største smagning af italienske topvine.

Vinguiden Gambero Rosso har igen udvalgt København som en af de få byer i verden, der får en eksklusiv smagning med en række af Italiens mest spændende vinproducenter.
Den store Gambero Rosso-smagning finder sted i Børsbygningen på Slotsholmen, og langt de fleste deltagere er professionelle vinfolk.
Gambero Rosso er for vinfolk, omtrent hvad Michelin-guiden er for gourmeter: Det er en af verdens højest ansete guides for ”ædle dråber” og den klart vigtigste, når det gælder italiensk vin.

Hvert år smager og klassificerer Gambero Rossos specialister op imod 20.000 italienske vine og beskriver dem i vinbibelen ”Wines of Italy”. De ypperste opnår den eftertragtede topmarkering Tre Glas. Det er blandt andet vine af den kaliber, man kan opleve ved vinsmagningen den 19. januar.

Der er hele 11 nye producenter med i forhold til sidste år. Men der er også et spændende ”sidetema” i år, fordi der kommer 17 sicilianske producenter i den høje kvalitetsklasse – et område, der er i fuld gang med at sætte sig igennem på topniveauet.

Igen i år bliver der også afholdt tre små seminarer. Her kan nogle få heldige opleve en guidet smagning af yderligere en række vine under ledelse af Gambero Rossos to top-eksperter, chef-vinredaktøren Daniele Cernili og hans højrehånd, vinredaktør Marco Sabellico. I år assisteres de af den ansete vinkommentator Steven Spurrier.

Se mere på www.publikum.biz/gamberorosso [/url]
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094