23948sdkhjf

To millioner til udvikling af måltidsautomat

Frisk-Matic i Bagsværd skal levere teknikken til automaterne, som endnu ikke er fremstillet.
Ideen er, at automaten skal friste med sund mad og snacks på arbejdspladser, hvor der ikke er kantine, og hvor arbejdstiden skifter. Det skal få folk til at droppe kakaomælken og wienerbrødet i pauserne.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen har bundet penge i halen på projektet i form af to millioner kroner fra Innovationsfonden.

- Særligt mænd med et fysisk hårdt erhverv eller skiftende arbejdstider har svært ved at leve op til kostanbefalingerne. Den usunde fastfood er alt for ofte det, som de sætter tænderne i til frokosten, siger hun til Nyhedsbrevet 3F.

Frisk-Matic, som har eksisteret i over 40 år skal udvikle maskinerne og Tulip, Lantmännen Unibake og Agrova Food tager sig af kød, brød og grønt.

- Lige den slags sund automat findes ikke, så den skal udvikles. Kunsten bliver at kombinere køl, frost og opvarmning, siger servicechef Søren Olsen, Frisk-Matic.

Arriva har allerede sagt ja til at være forsøgskaniner for de første automater.


Kilde: Nyhedsbrevet 3F

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094