23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A/S Arovit Petfood

Poul Møller, adm. direktør i Moellers ApS, er indtrådt som medlem af bestyrelsen. Her afløser han Anton Jacob van Dam.

Arovit Petfood beskæftiger sig med fremstilling af dyrefoder.

Carlsberg

Mikkel Pilemand, 38 år, er ansat som marketing development director for Nordeuropa. Han kommer fra en stilling som nordisk marketingdirektør i Reckitt Benckiser og har tidligere arbejdet i diverse brand managementstillinger hos P&Q.

Carlsberg producerer og leverer Carlsberg-, Tuborg- og Coca-Cola-produkter til flere end 24.000 kunder.

Danish Crown

Karl Kristian Andersen og Niels Jakob Hansen er begge udtrådt af bestyrelsen, mens Palle Joest Andersen, Cay Wulff Sørensen, Torben Lyngsø og Tom Michael Jensen alle er indtrådt.

Danish Crown er en internationalt orienteret fødevarevirksomhed med produktion og salg af fersk svine- og oksekød.

Findus Danmark A/S

Lars Åke Torbjörn Axelsson og Susanne Gravlev Grønfeldt er begge udtrådt af bestyrelsen. Her afløses de af Jes Bjerregaard (adm. direktør i Findus Danmark A/S) og Christopher Paul Britton. Sidstnævnte bliver samtidig ny formand.

Findus Danmark leverer et bredt produktsortiment inden for dybfrossen mad.

Foreningen af Danske Madanmeldere

René Langdahl Jørgensen er udpeget som ny formand. Han er til daglig tilknyttet Food College Denmark på Aalborg Universitet samt mad- og vinmagasinet gastro.

Aarhusegnens Andel

Finn V. Nielsen, tidligere adm. direktør i Hedegaard-koncernen, er indtrådt i direktionen som sideordnet direktør sammen med Vagn Aage Jensen.

Aarhusegnens Andel er blandt landets største grovvareselskaber.

GEA Process Engineering

Tom Wrensted fratræder sin stilling som Chief Financial Officer (CFO) og medlem af direktionen i Brødrene Hartmann for at tiltræde som CFO hos GEA Process Engineering i Søborg.

GEA designer, udvikler og sælger produktionsanlæg til fødevaresektoren.

Coop

Nuværende indkøbsdirektør Jan Madsen er blevet udnævnt til ny koncerndirektør og medlem af Coops direktion.

Jan Madsen, 40, kom til Coop i foråret 2008 fra et job som direktør i Carlsberg-selskabet House of Beer A/S.

Med udnævnelsen af Jan Madsen består direktionen i Coop nu af: Adm. direktør Jesper Lien, koncerndirektør Dorte Prip, koncerndirektør Jesper Loiborg og koncerndirektør Jan Madsen.

Coop driver dagligvarekæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, NETtorvet samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S.

Scanflavour

Den administrerende direktør og medejer Henrik Halskov af Scanflavour i Møldrup viger pladsen for viceadministrerende direktør Hans Christian Bech Thøgersen, der har været ansat i virksomheden siden 2007.

Den afgående adm. direktør fortsætter som medlem af direktionen med fokus på udviklingsopgaver og beholder sin plads i virksomhedens bestyrelse.

Scanflavour udvikler, producerer og sælger proteiner til fødevareindustrien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096