23948sdkhjf

Nordjyske fiskerivirksomheder får EU-penge til modernisering

Aalborg Universitet har fået 1,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til projekt, der skal gøre virksomheders fiskeprodukter mere moderne og mere tilgængelige for forbrugerne.
Projektet ”Nordjyske Fisk med Oplevelse” vil forbedre rammerne og styrke væksten for små og mellemstore virksomheder, der arbejder med fisk.

Målsætningen er, at folk skal kunne købe sund fisk i forlystelsesparker, i gadekøkkener, på de nordjyske turistattraktioner og sågar under transporten dertil.

Produktudvikling af fiskeprodukter
- Vi vil give det nordjyske fiskerierhverv mulighed for at mødes med designere, forskere, kokke og ernæringseksperter, så de i fællesskab kan specialisere sig og lave radikal innovation inden for markedsføring, markeds- og produktudvikling af fiskeprodukter siger lektor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet.

På trods af kostanbefalinger om at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, er det i dag de færreste steder, at det er muligt at købe et let, billigt, hurtigt og sundt måltid med fisk. ”Nordjyske Fisk med Oplevelse” vil derfor arbejde på at finde frem til fiskeretter, der både kan spises på gaden, og som er nemme og hurtige at tage med.

Deltagerne i projektet skal gennem workshops og seminarer finde frem til uudnyttede markeder inden for blandt andet nordjyske turistattraktioner, gadekøkkener men også gerne i tog og stationskiosker og fødevareservice under sejltransport.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078