23948sdkhjf

1500 landmænd står på randen af konkurs

Danske landbrugsbedrifter er nu så forgældede, at regeringen frygter for et helt stort krak i landbruget.
Næsten 1500 landbrugsbedrifter har nu så dårlig en økonomi, at situationen betegnes som kritisk. Det fremgår af et notat udarbejdet af embedsmænd i Finansministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet og Fødevareministeriet.

Hvis krakket bliver virkelighed, vil det betyde tvangsauktioner og store tab for banker, maskinsælgere, foderstof, håndværkere og andre leverandører til landbruget.

Det der holder de mange nødlidende landbrugsbedrifter oven vande i øjeblikket er den historisk lave rente. Men finanseksperter forventer at renten vil stige inden længe.

- Landbruget bliver den næste boble, der springer, forudser embedsmænd.

Derfor forventes regeringen snart at lancere en særlig støttepakke til landbruget. I følge cheføkonom Leif Nielsen fra Landbrug & Fødevarer bør en støttepakke reducere omkostninger for landbruget, så erhvervet bliver mere konkurrencedygtigt.

- For eksempel med lavere pesticid-afgifter, lavere jordskatter og mindre udgifter til fødevarekontrol, siger Leif Nielsen.

Dansk landbrugs samlede gæld vurderes til i alt 350 milliarder kroner.

Kilde: P4 Midt og Vest

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078