23948sdkhjf

Naturmælk har lokalbefolkningen med sig

Det økologiske mejeri Naturmælk i Tinglev sælger 21 gange så meget mælk i Aabenraa som i resten af landet.
Det gør sig i hvert fald gældende indenfor detailhandelsvirksomheden Coop, der råder over butikker som Fakta, SuperBrugsen og Kvickly.

– Naturmælk står for én procent af vores omsætning på landsplan. I Aabenraa står Naturmælk for 21 procent af den samlede mælkeomsætning, siger informationschef i Coop Danmark, Jens Juul Nielsen til JydskeVestkysten.

Han understreger, at årsagen til de massivt højere salgstal i Aabenraa ikke bunder i, at folk i Aabenraa har en særlig forkærlighed for økologisk mælk.

I Coops butikker udgør salget af økologisk mælk i Aabenraa således 30 procent af det samlede mælkesalg.

Det tilsvarende tal på landsplan er noget højere, nemlig 40 procent.

Udtryk for lokal forankring
Ifølge ekspert i forbrugeradfærd, Erik Sloth, Handelshøjskolen i Århus, er opbakningen til Naturmælk udtryk for en tendens blandt forbrugere, der er vundet mere og mere frem de seneste år.

– I det moderne samfund har vi på mange måder mistet vores lokale forankring og traditioner. I forbrugssammenhæng forsøger mange at genfinde den lokale forankring ved at købe lokale produkter. Det giver identitet til forbrugerne og kan være med til at skabe tryghed, siger Erik Sloth til JydskeVestkysten.

Mejerichef Leif Jørgensen glæder sig over den lokale opbakning.

– Vi værdsætter opbakningen og vil gerne være en virksomhed, der gør en forskel i lokalsamfundet, siger han til JydskeVestkysten.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062