23948sdkhjf

Store muligheder i fremtidens fiskeribranche

Få indblik i hvordan fremtidens fiskesupermarked ser ud i forhold til afsætning og innovativ produktudvikling.
På konferencen om Nordatlantens fiskeressourcer deltager en række prominente oplægsholdere, som vil fortælle om de mange muligheder, der er i fremtidens fiskeribranche.

Hør blandt andet repræsentanter fra topledelse og bestyrelsesniveau fra Aker Seafood, Icelandic Group og The Nielsen Company i London.

Et af oplæggene vil omhandle de nyeste logistik- og sporbarhedssystemer, og hvordan de sætter præg på fiskeriet og forarbejdningen af fangsterne i Nordatlanten.

Charlotte Jacobsen fra DTU Fødevareinstituttet vil fortælle om hvordan fisks sundhedspotentiale kan udnyttes til innovativ produktudvikling.

Hanne Winter fra miljøorganisationen Greenpeace og Graham Patchell fra Sealord Group, der er en af verdens største seafoodselskaber, debatterer bæredygtigt fiskeri.

Super chilling giver nye afsætningsmuligheder
Det er også muligt at høre Jens Henrik Møller fra Gemba Seafood Consulting fortælle om hvordan, fremtidens fiskesupermarked ser ud i forhold til afsætning og innovativ produktudvikling, samt hvordan de nye muligheder inden for ’food service’ kan bane vejen til nye markeder.

Et bud på innovativ produktudvikling er f.eks. ’super chilling,’ der har resulteret i en verden af nye afsætningsmuligheder.

Konferencen henvender sig til alle ansatte i organisationer og virksomheder inden for fiskerierhvervet, der har interesse i det nordatlantiske område.

Arrangementet finder sted den 28. januar 2010 fra kl. 09.30 til 17.00 på Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg.

Modtagere af Food Supply får medlemspris
Pris for deltagelse i konferencen er kr. 1.950 kr. for medlemmer af Dansk Fødevare Forum og Sulisitsisut / Grønlands Arbejdsgiverforening - og 2.950 kr. for ikke-medlemmer.

Modtager du nyhedsbrevet fra Food Supply, kan du også deltage til medlemspris.

Tilmelding til konferencen kan ske på Dansk Fødevare Forums hjemmeside:
Aktiviteter - foedevareforum.dk
Senest mandag den 25. januar 2010.

For mere information, kontakt Caroline Rantzau, Dansk Fødevare Forum på telefon +45 20 32 13 70 eller info@danishfoodforum.com.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062