23948sdkhjf

Samtlige Lipton teer skal være miljøcertificerede i 2015

Lipton lancerede en miljøcertificeret sort te i 2009, og nu er turen kommet til en række grønne teer til cateringmarkedet.
Med lanceringen af de nye teer prøver Lipton at imødekomme forbrugernes krav til industrien om større samfundsengagement.

- Med certificeringen af vores nye, grønne teer, tager vi endnu et skridt mod en certificering af hele vores sortiment. Målet er, at hele det globale salg af Lipton kommer fra certificerede plantager i 2015, siger Peter Kuuttanen, Senior Channel Marketing Manager, Unilever Foodsolutions.

Gennem de seneste år har Lipton intensiveret sit samarbejde med Rainforest Alliance.

For at kunne sælge Rainforest Alliance certificerede teer må Liptons teplantager opfylde en række standarder inden for miljø, etik og økonomi.

- Samarbejdet med Rainforest Alliance er del af en langsigtet strategi fra vores side. Som verdens største teproducent har vi et enormt ansvar for at bidrage til ordentlige miljømæssige og sociale forhold i teindustrien, siger Peter Kuuttanen.

Teplantager forpligter sig
Liptons samarbejde med Rainforest Alliance betyder, at plantagearbejderne på de fleste af de teplantager, som Lipton handler med, får tag over hovedet, børnehaver og skoler til deres børn samt adgang til lægetilsyn og vand.

Samtidig forpligter plantagerne sig til at overholde regler for beskyttelse af dyreliv, landeveje og grundvand, plantning af træer samt genbrug for at sikre, at plantagen får et langt liv og et sundt miljø.

Rainforest Alliance er en uafhængig miljøbeskyttelsesorganisation, som arbejder for at bevare den biologiske mangfoldighed og skabe holdbare forsørgelsesmuligheder for arbejdere og jordbrugere, som dyrker tropiske afgrøder.

Lipton, som er et varemærke i Unilever-koncernen, har egne teplantager i Kenya og Tanzania og samarbejder med plantager over hele verden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078