23948sdkhjf

Rejseholdet vil give laksefirma bøde på over 600.000 kr.

Røgerivirksomheden KB Finest i Esbjerg står til at betale stor bøde, efter at virksomheden er blevet taget i at bruge store mængder nitrit.
Direktør Nikolaj Bejer sagde i december sidste år, at en ulovlig anvendelse af nitritsalt i røget laks var en beklagelig, men banal fejl, der kun omfattede et mindre parti varer.

Men fødevarekontrollens rejsehold har gennem længere tid efterforsket sagen, og har fundet frem til, at virksomheden, der har slået sig op på økologi og kvalitet, systematisk har anvendt nitrit, der i fisk kan danne kræftfremkaldende stoffer, i 142 ton røget laks.

Ifølge dyrlæge Henriette Mynster fra rejseholdet har anvendelsen af nitrit foregået i mindst to og et halvt år.

Næststørste sag for rejseholdet
– Det har vist sig ikke bare at være en større sag, men en ret stor sag. Vi har tidligere kun haft én sag, der var større end denne, forklarer Henriette Mynster til JydskeVestkysten.

Nikolaj Bejer hævdede i december over for JydskeVestkysten, at det blot drejede sig om 700 pakker a 100 gram, der var »gået galt i byen« og endt på det danske marked i stedet for på et marked uden for EU, hvor anvendelsen er lovlig.

Nu er virksomheden politianmeldt – dels for at anvende nitrit og for at undlade at mærke produkterne, dels for ikke at have foretaget en tilstrækkelig tilbagetrækning produkter.

Og ifølge Henriette Mynster er det sket med forslag til en bøde på ikke under 662.000 kroner.

Det er nu op til Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg at rejse tiltale mod virksomheden, og i sidste ende skal Retten i Esbjerg formentlig fastsætte bødestørrelsen i sagen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062