Butikker og slagtere under lup
Fødevarestyrelsen vil i de næste par måneder igen sætte supermarkeder og slagtere under lup.
I den kommende indsats ses der på alt lige fra holdbarhedsmærkning til fedtindhold.
- Vi går ud og foretager en kontrol på stedet - altså i butikken - hvor vi ser på varerne og ser, om der er en korrekt holdbarhedsmærkning på. Her kigger vi også på, om der sker en forkert ommærkning af kødet. Derudover tager vi også nogle prøver til laboratorieanalyse, så vi kan tjekke fedtindholdet i det hakkede kød, og se om der er fremmede arter i det hakkede kød - altså om der for eksempel er svinekød i pakker med oksekød, fortæller kontorchef i Fødevarestyrelsen, Marie Louise de Neergaard til P4 Østjylland.
Kilde: P4 Østjylland