23948sdkhjf

Smagen af 250 æblesorter skal beskrives

Danske æblesorter skal undersøges for smag, sukkerindhold, syreindhold og indhold af vitaminer.
Torben Toldam-Andersen er sammen med andre forskere ved Pometet, der hører under Købehavns Universitet, nu ved at smage sig igennem hundreder af danske æblemosttyper.

Langt de fleste af sorterne er ikke tilgængelige i dagligvarebutikkerne, men kan findes rundt omkring i det danske æbleland.

Når de alle er smagt, skal de også analyseres for sukker, syre og vitaminer. Det skriver Politiken.

C-vitaminer som i appelsiner
De foreløbige resultater viser for eksempel, at nogle af sorterne har lige så meget C vitamin i sig som appelsiner, fortæller Torben Toldam-Andersen.

Alle resultater bliver offentliggjort i Pometets æblenøgle, en online database, der giver alle adgang.

Torben Toldam-Andersen ærgrer sig over, at en stor del af æblejuicen i butikkerne ikke er rigtig dansk most.

For at spare på transporten, bliver mosten typisk kogt ind til en tyktflydende sirup, der så bliver fortyndet med vand, når den når til Danmark.

- Tidligere var halvdelen af æbletyperne i butikkerne madæbler, som jo også blev brugt på en helt anden måde end i dag. Men i dag er det næsten ikke til at opdrive et madæble i butikkerne. Ja du kan finde et Belle de Boscoop engang imellem, fordi folk skal have dem i juleanden, men ellers ved folk ikke ret meget om, hvordan de skal bruge madæblerne, siger han til Politiken.

Pometets oversigt kan være et værktøj til at anvende sorter, som tidligere er blevet forkastet af industrien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079