23948sdkhjf

Det sker: Dansk whisky destilleri er klar til officiel indvielse

Whiskylegenden Jim Murray kommer til åbningen af Stauning Whisky og prøvesmager de første dråber.
Stauning Whisky startede i maj 2005.

Nu er gården lidt øst for Stauning ved Skjern klar til indvielse af hele destillationsapparatet.

Det sker fredag den 12. marts, hvor også borgmester Iver Enevoldsen vil komme forbi. Alle er velkomne. Læs mere om dagens program .

Whiskygården, som den er døbt i lokalområdet er et sjældent fænomen.

Stauning Whisky er den eneste aktive danske whiskyproduktion, der bruger dansk byg, som de selv malter, og samtidig bruger kobber pot stills til destillationen.

En stolt destillatør
Det er noget destillatør Mogens Vesterby er stolt af.

- Jeg nyder arbejdet, for det går rigtig godt. Vi holder produktionen og målet om de 6000 liter. Jeg skal have de sidste flasker på fad inden 1. maj, og jeg har nået 4950 liter indtil nu, siger Mogens Vesterby til Dagbladet Ringkøbing/Skjern.

Den internationale whiskylegende, briten Jim Murray kommer til indvielsen den 12. marts.

Mogens Vesterby er spændt på at høre, hvad Jim Murray synes om dråberne.

- Det er fandeme ligesom at skulle til eksamen igen. Jeg er virkelig spændt, siger Mogens Vesterby til Dagbladet Ringkøbing/Skjern.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063