23948sdkhjf

DLG skaber bedste nettoresultat nogensinde

Korn- og foderstofkoncernen opnåede et nettoresultat, der lå lidt over nettoresultatet i 2008 og en omsætning der lå over budget.
Koncernomsætningen blev i 2009 på 34,1 mia. kr. mod et budget på 31,8 mia. kr. og en omsætning på 37,6 mia. kr. i 2008.

Resultat før skat blev 323,4 mio. kr. i 2009. Det var budgetteret til 298 mio. kr.

Resultatet var 430,9 mio. kr. i 2008 og 263,9 mio. kr. i 2007.

Nettoresultatet efter skat og medinteressenters resultatandel blev på 179,7 mio. kr. i 2009 mod 176,5 mio. kr. i 2008 og 165,5 mio. kr. i 2007.

Det budgetterede nettoresultat for 2009 var på 145,3 mio. kr.

– Vi opfatter nettoresultatet efter skat på 179,7 mio. kr. som meget tilfredsstillende, og i den konkrete situation, hvor dansk landbrug har oplevet et år med et betydeligt indtjeningspres, er det positivt, at vi havde en mængdemæssig omsætning, der steg med 7 pct. i Danmark og 18 pct. i Tyskland, siger DLGs adm. direktør Asbjørn Børsting.

Størst omsætning i Danmark
43 pct. af koncernomsætningen i 2009 blev skabt i det danske moderselskab og danske datterselskaber.

Andre 43 pct. havde udgangspunkt i Tyskland, 7 pct. i Sverige og 4 pct. i Polen.

Holland tegnede sig for 1 pct., mens alle øvrige lande tilsammen udgjorde 2 pct.

For 10 år siden så det meget anderledes ud. I 1999 var DLG-koncernen meget danskorienteret, idet aktiviteterne fra de danske dele af koncernen tegnede sig for 91 pct. af koncernens omsætning.

Positivt bidrag fra Agrova Food
Samlet har Agrova Food netto bidraget med et positivt resultat på ca. 8 mio. kr. før skat til DLG-koncernen. Det er lidt højere end resultatet i 2008.

I Agrova Food er en af hovedaktiviteterne produktionen af rapsolie til levnedsmiddelindustrien.

Derudover sælges gennem bl.a. Gasa Nord Grønt I/S danskproducerede grøntsager i et tæt samarbejde med primærproducenterne på området.

Forarbejdede grøntsager produceres og markedsføres gennem Euro-pean Freeze Dry, Agrova Convenience og Samsø Konservesfabrik.

Fastholdelse af koncernens udvikling
DLG-koncernen siger, at den prioriterer meget højt at kunne realisere en relativ stabil resultatudvikling.

Den skal bl.a. sikres i gennem en effektiv og konkurrencedygtig handels- og produktionsvirksomhed, effektiv drift samt meget fokus på risikostyring.

Et væsentligt led i resultatskabelsen er koncernens internationale aktiviteter, hvor hovedmarkedet er Tyskland.

I HaGe har DLG et tæt samarbejde med Lantmännen om driften.

Lantmännen er bl.a. herigennem DLG-koncernens primære internationale samarbejdspartner.

Forventningen til det tyske marked er, at der i 2010 er gode muligheder for at realisere et lidt højere resultat end i 2009.

De relativt vanskelige vilkår for primærproduktionen i Danmark med usikre rammebetingelser er en udfordring for DLGs danske aktiviteter.

Ovennævnte forhold indgår samlet i selskabets mål for aktiviteterne i 2010, hvor der arbejdes på at fastholde koncernens samlede udvikling på et niveau svarende til gennemsnittet for de seneste år.

Det er således også et mål for DLG i 2010 at opnå et driftsresultat, der kan føre til overskudsbetaling til selskabets ejere.
Læs mere om: DLG
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125