23948sdkhjf

Discountkæder opruster økologisk profil

De billigere supermarkeder vil sælge flere økologiske varer og vise forbrugerne, at de ikke behøver at gå i dyre butikker for at få kvalitet.
Discountkæderne er i gang med at opruste det økologiske vareudvalg.

De vil udfordre traditionelle supermarkeder og forsøge at vinde større markedsandele.

Remas økosalg er stigende
Norskejede Rema 1000 fokuserer benhårdt på at udvikle det økologiske salg, fortæller adm. direktør Henrik Burkal.

- Vi har sat konkrete mål op for tre år siden, hvor vi sagde, at vi i løbet af et år skulle fordoble antallet af økologiske produkter i vores sortiment, hvilket vi gjorde, siger han til Børsen.

Salget af økologiske varer i Rema 1000 voksede sidste år med over 20 pct. oven på en endnu større vækst på 80 pct. i 2008. I år ventes en vækst på 15-20 pct. på baggrund af de nye tiltag i kædens 181 butikker.

Netto og Fakta forventer markant vækst
Netto forventer også en markant vækst inden for økologiske varer i år.

Netto er med en andel på knap 15 pct. af det samlede salg af økologivarer størst på området i Danmark.

I Coop-ejede Fakta forventer man et øget salg af økologi fremover, i takt med at kæden udvider sortimentet.

Satser på bæredygtig fisk
Også tyske Lidl satser kraftigt på en grøn profil. Kæden med 71 butikker har netop indført en ny produktserie, som er mærket med det europæiske økologimærke.

Lidl satser også på bæredygtigt fiskeri og har sit eget kvalitetsmærke Fairglobe.

Kiwi minipris havde sidste år en vækst i salget af økologiske varer på 30 pct. efter en kampagne, hvor kæden halverede momsen på økologiske varer, fortæller adm. direktør Bjarne Bak til Børsen.

- Vi tror stadig på, at salget af økologiske varer vil overstige kædens vækst. Der er meget bevågenhed omkring det, men der er også kommet mere konkurrence. I og med at vi har stor vækst, deltager vi dog gerne i konkurrencen, siger Bjarne Bak.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094