23948sdkhjf

Ny uddannelse i Fødevarekvalitet og -sikkerhed

Fra 1. september 2010 udbydes en ny masteruddannelse i Fødevarekvalitet og -sikkerhed ved Københavns Universitet.
Studieleder og lektor på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Jesper Lassen udtrykker over for dagbladet Børsen sin glæde over den nye masteruddannelse i Fødevarekvalitet - og sikkerhed.

Håndtering af nye udfordringer
- Der kommer hele tiden nye udfordringer i form af politisk pres, eller fordi der opstår sikkerhedsskandaler, som vi er nødt til at kunne håndtere. Godt nok er vi i Danmark dygtige inden for fødevaresikkerhed, men vi skal hele tiden følge med alt fra fødevareteknologien til de nye fødevarer, der udvikles og forbruges, siger Jesper Lassen om baggrunden for masteruddannelsen.

Hos DI Fødevarer forventer chefkonsulent Astrid Bork Andersen, at uddannelsen sikrer, at ny viden om bl.a. fødevaresikkerhed kommer hurtigt og bredt ud.
- Der er altid brug for opdatering af viden, og det er et område, der optager branchen meget. Men det har ingen betydning for fødevareskandaler. Sagerne er ofte båret af snyd, og her hjælper viden ikke, siger Astrid Bork Andersen til dagbladet Børsen.

I samarbejde med DTU og Levnedsmiddelcenteret
Uddannelsen er udviklet i samarbejde med DTU og Levnedsmiddelcentret og henvender sig til ansatte inden for fødevaresektoren fra produktion til forarbejdning og hen over bl.a. distribution, bespisning og offentlig regulering og kontrol.

Uddannelsen, der udbydes som en treårig deltidsuddannelse, forventes at tage godt 20 studerende ind pr. 1. september 2010. Hovedfokus vil være på enten fødevaresikkerhed eller ernæring og gastronomi.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093