23948sdkhjf

Birkum Ost modtager pris

Ostemejeriet er kåret som Årets virksomhed på samarbejdsfronten i konkurrence med 2.000 andre virksomheder.
Produktionen af Lillebrorost, rejeost og de små trekantede Buko-bidder blev indstillet et par timer før vanligt, da Birkum Ost fredag modtog prisen som ’Årets virksomhed på samarbejdsfronten.’

Prisen er vundet i konkurrence med 2.000 andre virksomheder inden for blandt andet mejerier, slagterier, gartnerier og maskinstationer, skriver Dansk Metal.

Snakker ikke om børster
De 110 medarbejdere var samlet i kantinen og markerede dermed det sammenhold, som blandt andet danner baggrund for kåringen.

Samarbejdsudvalget på Birkum Ost bærer en stor del af æren for det gode samarbejde på mejeriet. Det fremhævede mejeriets daglige leder Jesper Thomsen i sin takketale:

- I dag snakker vi ikke om børster og spande på samarbejdsudvalgsmøderne. Vi er kommet videre og har løftet møderne op på et højere niveau.

Det synspunkt deler næstformanden i Samarbejdsudvalget på Birkum Ost Finn Christensen, der er maskinarbejder.

- Sådan noget som manglende arbejdstøj og andre småproblemer i hverdagen tager vi med arbejdslederne i de enkelte afdelinger. I stedet bruger vi møderne på at formulere politikker om blandt andet seniorer, sundhed og kommunikation. Og så gør vi meget ud af at inddrage alle de medarbejdere, som har lyst til at deltage i de pågældende underudvalg, fortæller Finn Christensen til Dansk Metal.

Birkum Ost modtog prisen for årets ’samarbejdsvirksomhed’ med følgende hovedgrunde:
• Udarbejdet lokal seniorpolitik
• Fokus på tryghed, adfærdsbaseret sikkerhed og kursus i psykologisk førstehjælp
• Socialt ansvar med jobprøvning, fastholdelsesaftaler indslusning af nydanskere
• Fokus på arbejdsglæde og -tilfredshed
• Nedsættelse af sundhedsudvalg og indførelse af pusterumsgymnastik, ugentlig vejning, boldspil i personalegangen
• Workshops om stress
• Mere kvalitet i samtaler mellem ledelse og medarbejdere

Det er Samarbejdsnævnet mellem SALA - Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger - og LO, som står bag kåringen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082