23948sdkhjf

Københavns Kommune fyrer leverandør af dagligvarer

Kommune har opsagt den leverandør, der har leveret dagligvarer til de københavnske daginstitutioner. Leverandøren har taget overpriser for sine varer.
Målet med den centrale indkøbsordning var ellers, at institutionerne kunne få varerne billigere end normalt, men flere institutioner har oplevet det stik modsatte.

11 kroner for en liter økologisk letmælk, 78 kroner for tre kilo pastaskruer eller 56 kroner for en bakke æg.

Det er nogle af de priser, de københavnske daginstitutioner har måttet betale, viser en række fakturaer, som nyhedsbureauet Newspaq har fået fingrene i.

Overpriser rammer børn
De høje priser går ud over børnene, udtaler Pia Boesgaard, der er leder af institutionen Drivhuset, der ligger i Vanløse og har 17 ansatte til at passe på 102 børn.

- Vi kommer ikke på bondegårdstur mere, og vi tager ikke på busture mere. Det er der simpelthen ikke råd til. Og det betyder, vi har færre hænder. Jeg vil tro, at indkøbsordningen koster os omkring en pædagogstilling om året, siger Pia Boesgaard til Newspaq.

Ordningen er nu opsagt
- Da det er kommet frem, at der i en række tilfælde er taget op til omkring 50 procent højere pris end aftalt har vi valgt at opsige aftalen med leverandøren. Desuden har vi krævet pengene tilbage, for man skal ikke kunne gå uden om aftaler og tage højere priser, det er fuldstændig uacceptabelt, siger overborgmester Frank Jensen til P4 København.

Københavns Kommune opsagde aftalen med leverandøren i går eftermiddag, og forventer, at opsigelsen træder i kraft hurtigst muligt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078