23948sdkhjf

Carletti imod ny chokolademærkning

En ny mærkningsordning for chokolade vil ikke kunne stoppe børnearbejde i kakaoplantagerne. Det mener direktøren for Carletti.
Ny mærkningsordning er ikke vejen til at udrydde børnearbejde.

Det siger direktøren for landets næststørste chokoladeproducent, Niels Petersen fra Carletti i Skødstrup.

Både Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti i Folketinget mener, at der bør indføres en garantimærkning på chokolade på baggrund af en DR-dokumentar om børnearbejde i kakaoplantager.

Vil ramme danske virksomheder
Men Niels Petersen fra Carletti er imod en mærkningsordning, skriver P4 Østjylland.

- Det vil jeg synes, var en utrolig dårlig idé. Der er ikke nogen steder i verden, hvor kakaoen gror, at man kan være 100 procent sikker på, at der ikke er børn, der medvirker ved dyrkning eller høst af kakaobønner, siger han.

Niels Petersen mener, at en mærkningsordning for danske virksomheder vil kunne stille dem dårligere i konkurrencen med udenlandske chokoladeproducenter.

Virksomheder har ansvar
På den anden side mener han også, at danske virksomheder har et moralsk ansvar for at sikre, at man ikke støtter børnearbejde.

- Det har vi selvfølgelig, hvis det overhovedet er muligt, men det er meget svært fysisk at kontrollere 6-800.000 farme helt ude i regnskoven, siger han til P4 Østjylland.

Carletti har 150 ansatte og producerer 10.000 tons slik om året.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062