23948sdkhjf

Easyfood præsenterer sit bedste resultat i virksomhedens historie

Brødproducent Easyfood kommer ud af 2009 med et overskud på 5,4 mio. kr. før skat efter en stigning i omsætningen på 10 procent.
Allerede efter første kvartal i 2009 kunne en af Danmarks største producenter af convenience produkter meddele, at 2009 ville blive et godt år.

Nu kan Kolding-virksomheden fremvise et årsresultat for 2009 på 5,4 millioner kroner før skat.

Det er det bedste resultat til dato hos Easyfood, og en forbedring på 11,6 millioner kroner i forhold til resultatet i 2008.

Fremgang skyldes turnaround
Adm. direktør Flemming Paasch mener det skyldes, at Easyfood gik i gang med en turnaround og ændrede på forretningsgange og omkostninger.

- Resultatet viser, at vores turnaround nu er slået fuldstændig igennem. Det er faktisk andet år i træk, at vi forbedrer resultatet markant, og alt tyder på, at de forbedringer også fortsætter i 2010, konstaterer Flemming Paasch og fortsætter:

- Samtidig kan vi se, at vores forretningsmodel fungerer optimalt. Vi vil være i stand til hele tiden at udvikle nye produkter i tæt samarbejde med vores kunder, og i 2009 kom hele 20 procent af omsætningen fra produkter, der var skabt inden for de seneste 12 måneder. Det har taget tid at nå hertil, fordi markedet skulle være klar til vores anderledes arbejdsmetoder. Men nu er vi der.

Easyfood blev etableret i december 2000 og gik ind på markedet i august 2001.

Virksomheden blev skabt af Flemming Paasch, Peder Christensen og Jimmy Nielsen, der alle havde erfaring fra fødevarebranchen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125