23948sdkhjf

Århus skal være Fairtrade By

Borgmester Nicolai Wammen mener, Århus Kommune skal være Fairtrade by. Byen skal udbrede brugen af Fairtrade-mærkede produkter i hele bysamfundet.
Nicolai Wammen (S), har i dag indstillet forslaget til magistraten, der sendte det videre til behandling i byrådet.

Hvis forslaget bliver vedtaget, betyder det blandt andet, at der altid skal serveres Fairtrade kaffe og te på rådhuset.

En Fairtrade By arbejder for at øge kendskabet og forbruget af produkter, der er produceret socialt og økonomisk bæredygtigt.

Borgmester Nicolai Wammen siger:

- Ved at købe Fairtrade-produkter kan vi alle direkte være med til at støtte nogle af verdens fattigste bønder. Vi vil som byråd og byens største arbejdsplads gå forrest og dermed sende et meget klart signal til resten af bysamfundet om at støtte op om Fairtrade.

For at Århus Kommune kan blive Fairtrade By skal følgende kriterier opfyldes:

1. Kommunen tager en politisk beslutning om at fremme offentlige indkøb af Fairtrade-mærkede produkter.
2. På rådhuset serveres der altid Fairtrade-mærket kaffe og te. Desuden skal 10 procent af kommunens samlede kaffeindkøb være Fairtrade-mærket.
3. Et givet antal lokale arbejdspladser, både offentlige og private, køber kaffe, te eller andre produkter med Fairtrade-mærket.
4. Der findes et bredt udvalgt af Fairtrade-mærkede produkter i lokale butikker, restauranter og caféer i kommunen.
5. Kommunen foretager en aktiv informationsindsats om Fairtrade over for borgere og erhvervsliv i kommunen.

Det er planen, at Århus Kommune i løbet af 2010 vil ansøge om at blive Fairtrade By.

Det videre arbejde omkring Fairtrade fastsættes i første omgang som et 2-årigt projekt.

Derefter fremsendes fornyet indstilling til Byrådet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078