23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Muslingefabrikker fusionerer

De to største muslingefabrikker ved Limfjorden, Vilsund Muslinge Industri og Limfjords Kompagniet, er fusioneret. Virksomheden får base på Mors.

De to virksomheder mener, at det kun er rentabelt med én aktør til forædling af muslinger ved Limfjorden.

Nordjyske skriver, at Vilsund Muslinge Industri har overtaget alle aktierne i Limfjords Kompagniet.

Hollandske Roem van Yerseke Holdings BV (Limfjords Kompagniets tidligere moderselskab) bliver ny medejer af Vilsund Muslinge Industri.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at finde en løsning, hvor Limfjords Kompagniet kan fortsætte som selvstændigt selskab - nu som en del af en større familie, siger Lars Rahbek, nu tidligere bestyrelsesformand for Limfjords Kompagniet.

Store aktører

Efter fusionen ejes virksomheden af hovedaktionæren Poul Kærgaard sammen med Lenger Seafood og Roem van Yerseke.

Det er to af de største aktører inden for skaldyrsbranchen i Europa, skriver Nordjyske.

- Konkurrencen er i dag så hård, at der i fremtiden kun bliver plads til de virksomheder, som har bredden, styrken og konkurrenceevnen til at levere højkvalitetsskaldyrsprodukter, fx til de store internationale supermarkedskæder, tilføjer Søren Mattesen, som er administrerende direktør i Vilsund Muslinge Industri.

Han er ny administrerende direktør i Limfjords Kompagniet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01